FORRETNINGSBETINGELSER

Print
Category: Uncategorised
Published Date

Forretningsbetingelser

Netadvokaterne yder juridisk rådgivning og bistand, hvor opgavens afgrænsning er aftalt med kunden. Vi agerer på grundlag af og i overensstemmelse med kundens instrukser, dog vil bistanden naturligvis altid være i overensstemmelse med gældende lovgivning og med god advokatskik. De ansatte advokater hos Netadvokaterne er beskikkede som advokater af Justitsministeriet i Danmark og medlemmer af Advokatsamfundet.

Netadvokaterne efterlever Advokatsamfundets etiske regler om god advokatskik og er omfattet af loven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge. Medmindre andet skriftligt aftales, er nærværende forretningsbetingelser gældende for enhver opgave, som Netadvokaterne påtager sig på vegne af kunden.

Interessekonflikter

I forbindelse med nye sager sikrer Netadvokaterne sig, at der ikke foreligger en interessekonflikt. Hvis der under sagens forløb skulle opstå en interessekonflikt, som medfører at Netadvokaterne må frasige sig sagen, er vi naturligvis behjælpelige med at henvise kunden til en anden kvalificeret advokat.

Tavshedspligt

Enhver oplysning som Netadvokaterne modtager i forbindelse med en opgave, behandles som fortrolig. Tavshedspligten er tidsubegrænset.

Honorar

Vores salær fastsættes på grundlag af de forbrugte timer og af den værdi, som bistanden har tilført kunden. Der er tale om en samlet vurdering, herunder opgavens kompleksitet, tidspres, arbejdstimer uden for normal arbejdstid, ansvaret forbundet med opgaven og det opnåede resultat. Honoraret tillægges moms.

Vi afregner enten de direkte forbrugte timer eller a conto med udgangen af en måned.

Betalingsbetingelser er 7 dage, hvorefter der beregnes morarenter jf. rentelovens bestemmelser. Kunden debiteres afholdte omkostninger, herunder rejseomkostninger og større fotokopieringsopgaver.

Netadvokaterne forbeholder sig retten til at opkræve et depositum i forbindelse med opgavens opstart. Dette vil højest udgøre, hvad der efter et forsigtigt skøn svarer til det endelige honorar i sagen. Som regel vil depositummet dog udgøre et mindre beløb end det endelige honorar. Sagens behandling igangsættes normalt først når depositum er betalt.

Ansvar og erstatning

Advokatfirmaet Netadvokaterne er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler for eventuelt tab, som rådgivningen måtte påføre kunden, dog ikke ansvar for driftstab, tidstab, avancetab, goodwill eller lignende indirekte tab. Eventuelle tvister er undergivet dansk ret og danske domstole.

Netadvokaterne er dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring.

Kunden kan indbringe klager over Netadvokaternes rådgivning og bistand samt det beregnede salær for Advokatnævnet. Info herom samt de advokatetiske regler kan findes på www.advokatsamfundet.dk